Afgiftsstigninger
Vinafgiften blev sat op pr. 1. oktober 2011. Det betød en gennemsnitlig stigning på (kun) 68 øre pr. normalflaske. Vinafgiften steg igen den 1. januar 2012. Denne gang var stigningen i gennemsnit 3,54 kr pr normalflaske. Begge stigninger er indregnet i vores priser.

I starten af marts vil vi præsentere to nye vinproducenter.
Det vil sige... 'Nye' er de ikke, men det er nyt, at de optræder i vores sortiment. Begge to er ret kendte. Og så siger vi altså ikke mere!
Vi er glade for, at det blev netop de to.
Du kan også godt glæde dig.
Nyt
Find rødvine, der indeholder mindst 30% af druen.
Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan...
Klik her
Vi handler med franske vine: Rhône, Languedoc, Alsace og Banyuls. Men vi gjorde gerne en markant undtagelse med kirsebær-dessertvinene fra Frederiksdal. Det lollandske kirsebæreventyr er fantastisk, og når man først har smagt, hvordan kirsebærvin i verdensklasse kan smage, er der ingen vej tilbage.
Noget af det samme gør sig gældende med vores nyeste undtagelse: de overraskende Mosel-vine fra Weingut Christian Klein.
Efter at have smagt vine med så flot en syre og så megen finesse, får begrebet tysk hvidvin et helt andet indhold.
Christian Klein er en målbevidst, ung producent, og vi er ret stolte af at have hans Riesling-vine med i vores udvalg. De supplerer på bedste vis vores velkendte Alsace-vine fra Brobecker.
Til marts 2012 udvider vi vort Christian Klein-sortiment, især inden for Spätlese.
Se mere under fanebladet 'Mosel'.


Vores nye vine fra Domaine Brobecker omfatter nye Alsace Grand Cru'er og mere af de meget efterspurgte Vendanges Tardives og Riesling Vieilles Vignes.
Vi har også nye årgange af AOC Alsace-vinene Pinot Gris, Pinot Noir og Muscat, og der er kommet mere Pinot Blanc og Pinot Noir Rosé. Beholdningen af Cremant d'Alsace og Edelzwicker - både i 3/4 og 1/1 flaske - er også blevet suppleret.
Fra Pique-Perlou i Minervois har vi også fået fyldt op med Château Pique-Perlou Rouge 2007, og samme mærke har vi nu også som hvidvin (2009).
Huset Pique-Perlou har meget succes med deres Corbières-vin Fairjal, og den har vi nu store mængder af i 2008-udgaven.
De to Vin de Pays-vine fra Pique-Perlou er som bekendt enkeltdruevine: Enclos de Ferrand Carignan 2007 og Enclos de Ferrand Merlot 2008.
Den nye leverance fra Estézargues omfatter bl.a. Domaine d'Andézon 2010 og Domaine Périllière's Côtes du Rhône 2009.
For et halvt år siden fik vi to nyheder, som blev modtaget meget positivt, så dem har vi fået flere flasker af. Det var Domaine de Pierredon i Villages-udgaven 2010 plus jubilæumsvinen, Les 40'èmes Rugissants 2010.
Nye, unge årgange giver mening hos Estézargues, der jo netop er berømt for sin frugtige og fyldige stil, og når vinen som her er helt ung, fremhæves frugten i vinen på allerbedste vis. Hvis man kan lade vinen ligge nogle år, vil man opleve at krydderi og fylde tager over og danner en anden, spændende vin.

Det bliver ved !
Nu er det Politiken, der 15. januar 2012 anmelder kirsebærvinene fra Frederiksdal og 'slår hænderne sammen i begejstring', som de selv siger.
'Der er ingen grund til at begrænse brugen', siger Politiken også. Lige vores ord!
Læs mere her.

