VINE FRA PESQUIER
  • Gigondas 2018 og 2019
  • Vacqueyras 2018
  • Gigondas magnum 2017
Hugh Johnson nævner Domaine du Pesquier blandt 'Bedst'.

Gigondas: 'Den bedste røde fra det sydlige Rhône.' (Hugh Johnson, 2021 og 2022).
Pesquier er med blandt Decanters 50 Star Buys.
Domaine du Pesquier Gigondas wines:
'Full bodied and beguiningly aromatic: tar and roses, and hints of the kitchen garden. The palate holds tastyberry fruit, a smooth set of tannins, mostly in step.'

Decanter - 4½ stjerne 

Da Pesquiers Gigondas tidligere blev forhandlet her i landet, gav Vinavisen den 5 stjerner og denne anmeldelse:
'Igen et af disse muskelbundter på 14 procent alkohol, men vi må bøje os: Den meget flotte Rhône-vin har en herlig krydret og afrundet frugt, der vil gå fint til lidt kraftigere kødretter og ost.'
Robert Parker: Wines of the Rhône Valley:

Domaine du Pesquier får 3 stjerner
 
VINHUSET
Domaine du Pesquier
Gigondas
Domaine du Pesquier er et familieforetagende, der ligger tæt på byen Gigondas.
Mathieu Boutière er ejer af Domaine du Pesquier. Han har overtaget fra sin far, Guy Boutière.
Før ham var det farfaren og oldefaren, der styrede vinhuset, som familien har drevet siden 1950’erne.

Dengang havde man her også en stor olivenproduktion (som på mange andre vingårde i området), indtil en hård frost tvang vinbønderne til at satse alt på kun at lave god Gigondas-vin.
På markerne har der været dyrket vin siden 1556, hvor markerne var ejet af fyrsterne af Orange.

I dag ejer familien Boutière 24 ha vinmarker.
De hører primært til Gigondas-appellationen, 17 ha. Af disse ligger 10 ha på Gigondas’ terrasser i 170 m’s højde på marker med ler, grus og sten. Markerne hedder ’les Pallieroudas’ og ’les Terres’. Dertil kommer 4 ha på kalkholdige marker tæt ved domænet (markerne hedder selvfølgelig Pesquier) samt 3 ha på terrasser med Syrah i 350 m’s højde ved foden af Dentelles de Montmirail, hvor der er lidt køligere. Ydelsen er lav - 35 hl/ha.

Der er også marker, der hører til Vacqueyras (1 ha) og Côtes du Rhône (2 ha).
Domaine du Pesquier producerer kun rødvine og kun én vin under hver appellation.
Her er tale om relativt gamle vinstokke: i gennemsnit 40 år gamle.
Der er kun tre druesorter: Grenache Noir, Syrah og Mourvèdre.

Som andre af BWI’s vinproducenter dyrker familien Boutière vinen bæredygtigt hele vejen igennem: ingen kemisk ukrudtsbehandling, men det er ikke certificeret 100% økologisk, for familien Boutière forbeholder sig retten til at bekæmpe skadedyr de år, hvor det bliver nødvendigt.
Det er sund fornuft for en kvalitetsbevidst vinproducent at dyrke og behandle sine druer i balance med naturen. Det kender vi også fra BWI's andre producenter.
De fleste årgange er ufiltrerede, men ikke alle årgange egner sig lige godt hertil.
Druerne håndplukkes og sorteres manuelt.

VINENE
Gigondas 2018 og 2019

AOP Gigondas

Vieilles vignes. - 75% Grenache, 20% Syrah og 5% Mourvedre.
Pesquier laver kun én Gigondas-vin, og den lagres på egefade i 12-18 mdr (sur lie).
Årgang 2018: 
Druekombinationen ligger fast. Den er den samme år for år - Grenache 75%, Syrah 20% og Mourvedre 5%. Men vejr og udvikling er forskellig år for år:
2016: Tidlig høst - vin med meget syre.
2017: Meget lig med 2016, lidt fastere struktur. Lav produktion. Et tørt år, mindre syre.
2018: Sen modning og sen høst. En normalt udbytte. En umiddelbar og forfriskende årgang.
Og 2019: Vil blive et fantastisk år, måske et af de største.


Kendetegnene for årgang 2018 er altså en markant bouquet, masser af frugt og en umiddelbar fylde. Det følges op af en fin tannin og en lang eftersmag - af lakrids, urter og meget mere. En virkelig behagelig årgang.

Den nye årgang 2019:
Typisk Gigondas, flot tannin, men stadig med frugt og løfter om en flot udvikling. Flot balance. Kan drikkes nu, men også gemmes i flere år.
Tidligere årgange fik stjerne i Guide Hachette. Årgang 2016 i AOP Gigondas beskrives af Hugh Johnson som 'fremragende', med 'rige, sensuelle, langlivede rødvine med overflod af frugt'.

Pesquier soler sig i awards: 
Årgang 2019 har fået 93 point hos Jeb Dunnuck
Han skriver: 'Lots of mostly red fruits, leather, smoked garrigue...
It's medium to full-bodied on the palate, has terrific purity of fruit, ripe tannins, and is just a terrific Gigondas in every way.
Drink bottles over the coming 10-15 years.'



Årgang 2016 fik 92 point hos Wine Enthusiast
Årgang 2017 fik 
93 point. 
Samme årgang 2016 fik 93 point hos Wine Advocate
og guldmedalje ved Concours des Grands Vins de France de Macon 2017.

Sådan!
Gigondas 2017

AOP Gigondas

MAGNUM

Vieilles vignes. - 75% Grenache, 20% Syrah og 5% Mourvedre.

Pesquier laver kun én Gigondas-vin, og den lagres på egefade i 12-18 mdr (sur lie).

I gaveæske - flot gaveide.
Vacqueyras 2018

AOP Vacqueyras

60% Grenache og 40% Syrah. Den lagrer på cementtank (ingen træfade).

Der laves kun få af Pesquiers Vacqueyras-vin. Familien koncentrerer sig om Gigondas.

Vinen har en overvældende flot bouquet, den er behageligt blød og umiddelbar, og den åbner sig hurtigt i en masse mørke, modne bær, især solbær. Den har i det hele taget en klar og tydelig frugt.

Tanninen er meget afrundet. Hovedindtrykket af vinen er stor bærfylde, krydderier, lakrids og umami-agtige noter i retning af bacon.
Giv vinen luft en times tid før servering.


2017-udgaven har - lige som 2016'eren - et fantastisk bouquet med masser af frugt. Lækker med lakrids og mørke bær. Den har et behageligt fadpræg og begrænsede (men afrundede) tanniner.
2018'eren er tilgængelig og indbydende. Lækkerhedsfaktoren er i top.


Tidligere årgange af Pesquier Vacqueyras fik stjerne i Guide Hachette. 
VIDEO
Gigondas 2016 forhandles af det svenske Systembolaget, og præsenteres sådan på YouTube: 
'Per Engström prøver kultvinen Pesquier fra Gigondas' - 
 
UDBYTTE OG DRUER
Gigondas:
Max. 24 hl/ha.
Druer: Grenache Noir (op til 80%), Syrah + Mourvedre (min. 15%). Op til 10% af andre traditionelle druer er tilladt (undtagen Carignan).
Vacqueyras:
Max. 27 hl/ha.
Druer: Grenache Noir (min. 50%), Syrah + Mourvedre (min. 20%). Andre lokale druesorter må indgå med max. 10%.


bwi.vin@pc.dk - tlf. 57 52 74 14
Lav din egen hjemmeside med mono.net