VINE FRA MARTÍ FABRA
  • Masia Carreras Negre 2018 og 2019
  • Masia Carreras Blanc 2018
  • Selecció Vinyes Velles 2018 og 2019
  • L'Oratori 2019 og 2020
  • Claret d'Albera Rosé 2021
LINK
DO Empordàs hjemmeside med en god beskrivelse og fotos af Celler Martí Fabra:
http://www.doemporda.cat/fr/caves/l/87-celler-marti-fabra.html

88 - 94 points

'What a discovery these terrific wines from Emporda are!

Could it be the next Priorat?'

Robert Parker

EMPORDÁ
'Empordà: Et af en række kreative centre i Catalonien.
Bedste vingårde: Castillo de Perelada, Celler Martí Fabra og Pere Guardiola.'

Hugh Johnson, 2022

'It's worth visiting Joan Fabra at Martí Fabra to taste the full range from this exciting bodega.'

Decanter
Travel Guide

92 points

89 - 94 points

I La Guia de Vins de Catalunyas 2017-, 2018-, 2019- og 2020-udgaver blev Martí Fabrà ratet som bedste, næstbedste eller tredjebedste vinhus i Empordà.
The Best of the Bests
Miquel Hudin, amerikansk vinskribent, forfatter til Vinologue-vinguiderne, bosat i Priorat:

'The quietly fantastic wines of Martí Fabra:

In general Joan Fabra makes excellent, ridiculously good value wines year in, year out. I could have picked just about any wine he's made as an example of showing true Empordà spirit.

You might have trouble finding the wines: The secret to Joan's low prices is that he doesn't work much with distributors.'

(2019)
Spansk familie-vinhus 
VINHUSET
Celler Martí Fabra
D.O. Empordà
Catalunya
Celler Martí Fabrà ligger i distriktet Empordá i det allernordligste Spanien, tæt ved grænsen til Frankrig, i 200 m's højde og ikke langt fra Middelhavet. Det er en god placering, når det gælder vine fra det ellers så varme Spanien.
Her laver Clara og Joan Fabra højt berømmede mesterværker.
Det er lykkedes os igen at få fingre i de meget eftertragtede vine fra Celler Martí Fabra - oven i købet også med et par nyheder. Vi får aldrig helt så mange flasker, som vi kunne ønske, men vi stiller os op i køen igen næste år.


Fabra-vinhuset er ældgammelt og er egentlig en fusion (lig med et ægteskab) mellem to vinfamilier: familien Fabra og familien Carreras.
Fabra-huset er 'kun' fra 1700-tallet, mens Carreras-vinhuset kan dateres helt tilbage til 1100-tallet!

Joan Carreras gik i begyndelsen af 1900-tallet i gang med at genopbygge familieforetagendet efter phylloxera-vinlusens hærgen, og hans søn Tomàs fortsatte arbejdet. Da Tomás ikke havde nogen sønner, blev hans ældste datter Eulália i 1940'erne gift med Joan Fabra, søn og arving til Fabra-vinhuset.
Og så var sammensmeltningen af de to huse og og de to familier en realitet.
Deres søn Martí Fabra foretog en nødvendig modernisering af bygninger og drift og lagde navn til den nye virksomhed.
Dennes søn, Joan Fabra (junior), er i dag leder af vinhuset.
I kælderens hvælvinger går man flere århundreder tilbage. De ældste dele af de dybe gange, der rummer alle træfadene, er fra 1400-tallet.
Imponerende.
Man forstår godt, at den unge generation og nuværende ejer, Joan Fabra, arbejder med en vis ærefrygt. Men det bremser på ingen måde hans energi og engagement. Det er bare ikke fra ham, man skal forvente at finde letbenede, trendy terrasserødvine i oversøisk stil.
Joan holder sig til traditionerne, også hvad vinstokkene angår: druerne er Carignan (Cariñena) og Grenache (både som Garnacha og Lladoner) - og der er garanti for, at det er gamle stokke, vinyes velles.

Som sagt får vi langt fra det antal flasker, vi kunne ønske. Når familien Fabra producerer, er mængden mindre væsentlig. Man skal ikke producere mest muligt, men bedst muligt.
Ellers kan huset ikke fortsætte med at ligge i regionens superliga.
Og det må man sige, at de gør: vinene har i årevis fået 87-94 point i The Wine Advocate og er med på Parkers liste over Cataloniens bedste vine.

Desuden er Marti Fabra topscorer i La Guia de Vins de Catalunya. I denne vinguides 2017-, 2018-, 2019- og 2020-udgaver blev vinhuset ratet som bedste, næstbedste eller tredjebedste vinhus i Empordà.
Fabras vine får i 2019-udgaven fra 9,09 til 9,83 point af 10 mulige; vinbogens højest ratede vin fik i 2019 9,84 point. Fabras vine er helt i toppen.
I La Guia 2020 opnår Fabras vine fra 8,30 til 9,70 point; til sammenligning fik årets højest ratede vin i Guia 9,82 point. Fabras vine er stadig helt i top.


VINENE
Masia Carreras Negre 2018 og 2019
DO Empordà, Catalunya

Limited production.
(Rationeret)

100% Carignan (Cariñena) fra gamle vinstokke - over 90 år. Fra vinstokke med lav ydelse, kun 20-30 hl/ha. Der er stokke helt fra 1909, og Joan samler de ældste Carignan-stokke fra flere marker. 

Lagret 14-18 mdr på egefade.
Carignan-druen, som i denne vin står helt alene, giver dybde og unik bredde - men kun når der er tale om lavt høstudbytte. Og det er der jo her: 20-30 hl/ha er helt i bunden og giver løfter om dyb koncentration.

Fantastisk bouquet. Intens, koncentreret, krydret, kraftig og fyldig med ristede noter. Hele paletten foldes ud her.
Dyb, mørk farve, krydderier, modne mørke frugter og fuld aroma, både vanille, urter, anis, kakao og chokolade... Lang eftersmag. Det hele hænger sammen i flot balance.
At kalde den en stor vin er en kæmpe underdrivelse.
Ekstra Bladet sammenlignede en tidligere årgang af vinen med de bedste Amaroner.

Fagbladet Gymnasieskolen skrev om en tidligere årgang:
'Der er chokolade, mørke bær, blomme. Den har det hele. Desværre er der meget lidt af den til det danske marked, for vinen er ved at blive kult. 99 point.'


Vinen er her igen, men stadig kun i begrænset antal. Folk står i kø efter denne vin. Sådan er det, når Store P (Robert Parker) har løftet en vin op i superligaen - og når han har ret. Vi har været nødt til at rationere vinen. (Men prøv også lillebroren, Vinyes Velles!)

Robert Parkers The Wine Advocate har givet de tidligere årgange af vinen hhv 93, 94, 94, 90, 91 og 91 point.

Tim Atkin (Tim's Tasting Notes) siger: 'En vild, urtet, krydret og mineralsk vin' - og: 'Dette er helt sikkert en moden stil' og giver 92 point. Han foreslår, at den bør drikkes indenfor 5-10 år fra høståret. 

Den tyske vinguide Mondo - Gerhard Eichelmann har givet Masia Carreras-årgangene 92-94 point.

Guía Repsol har givet tidligere årgang af Masia Carreras 88 point og skrev: 'I næsen toner af moden og behagelig frugt. Smagen er struktureret, afbalanceret og med en god afslutning.'
La Guia 2019 giver 2016-udgaven af Masia Carreras 9,40 point. - Guia 2020 giver Masia Carreras 2017 9,38 point.


'Masia Carreras er en klassevin til de store aftener i livet. Den er kompleks og tæt, og jeg kan godt forstå, at navnkundige Parker sammenligner den med de store vine fra Châteauneuf du Pape, for nye lag af indtryk åbner sig, hver gang der smages.' (Gymnasieskolen.dk).

Wine Enthusiast skrev:
'Not your normal bulky, dark wine; it's complex and based on 85% Garnacha and Carignan.'

'Darker and a touch more stewy...'
'With earthy aromas...'


Miquel Hudin skriver i 2019:
'My pick for the best Catalan wine comes from DO Empordà and is the Martí Fabra Masia Carreras Negre 2016. It shows exactly what this wine region is doing so incredibly well these days which is to produce wines of deep character.'
Selecció Vinyes Velles 2018 og 2019
DO Empordá, Catalunya

85% Carignan (Cariñena), 15% Grenache (Garnacha/Lladoner). Ny druekombination, mere afrundet (årg. 2018).
Og hvorfor nu en ny procentfordeling af de to druer? Fordi Joan 'komponerer' ud fra hvert års høst og de resultater, den har givet. Hver druesort modnes seperat - og derefter udvælges og fordeles druerne (derfor hedder den 'Selecció' - udvalgt). Joan blindsmager og bestemmer ud fra hver drues mosts karakter, i hvilket forhold den skal anvendes. Hvert års nye Vinyes Velles kan altså være forskellig fra de tidligere, hvad angår druernes procentvise fordeling.
Gamle vinstokke, 55-80 år eller ældre (nogle er faktisk over 100 år). Håndhøstet.
Egefadslagring 12 mdr.

Mørk rød farve, storslået bouquet, tør, unik fylde. Både blød, ristet og kraftig. Også frugt (hindbær, kirsebær, jordbær), nødder og behagelige tanniner og laaang-laaang afslutning.
Til det gode, fyldige måltid.
Den vin er så overbevisende, at du vil huske den længe efter.


Robert Parker's The Wine Advocate gav 88-91 point til tidligere årgange. Vinyes Velles blev af Parker kaldt 'Deep and intense', 'with large aromatic intensity and long finish'.

'Der er kraft, fylde og meget bløde kanter, som smyger sig om tungen, når vinen nydes. - 95 point.' (skrev bladet Gymnasieskolen).
Mondo - Gerhard Eichelmann: 89-94 point til tidligere årgange.
I den højeste ende af skalaen:
La Guia Catalunya 2019
giver Vinyes Velles 2016
9,59 af 10 point
.
Guia 2020 giver Vinyes Velles 2017 9,13 point.

Wine Enthusiast giver Selecció Vinyes Velles 90 point og skriver: 'Rooty, warm and leathery at first, and then it really rounds into form. This Garnacha-led multigrape blend is a pretty, earthy, stylish wine.'

Tim Atkin
 gav Vinyes Velles 87 point og skrev: 
'expresses the essence of Empordà. Rich, concentrated and slightly rustic with high-toned notes of fig and wild herbs'.  
Årgang 2012 fik i 2015 prædikatet 'bedste rødvin' ('Millor vi negre') ved 'Premis Arrels del vi 2015'; Best of Empordà.
L'Oratori 2019 og 2020
DO Empordá, Catalunya

Martí Fabras tredjevin:

50% Grenache (Både i form af Garnacha og Garnacha/Lladoner) plus 35% Carignan.
Derudover justeret med fire andre druer: 8% Tempranillo, 3% Cabernet Sauvignon, 2% Merlot og 2% Syrah. 
Det er spændende, at Joan bruger mere og mere af kvalitetsdruen Tempranillo, som jo især går sin sejrsgang i Ribera del Duero, og som tilfører vinen farve, fylde og aroma.

Lagret 10 mdr. på både tank og egefad.

Dyb, rød, kraftig. De 50% Grenache-druer og deres blødhed dominerer ikke vinen, som man skulle tro, for de andre druer tilføjer flot tannin og syre og en imponerende afslutning. En flot og behagelig vin med power og masser af kant. Her finder man både urter, bær og lys frugt. Og der er god balance mellem druetyperne.
Denne årgang har udviklet sig supergodt: den rundes efterhånden flot af, og den får lækre noter af kirsebær og andre bær.

Drik den til en god middag. Yummi! Rimelig lang eftersmag.
L'Oratori er lillebror i foretagendet i forhold til Masia Carreras og Vinyes Velles, og slægtskabet fornægter sig ikke, men der er skruet op for frugten.
Tænk engang, at det kan lade sig gøre til den pris.

Tidligere årgange har fået flotte bedømmelser:
87 point i Wine Advocate

og 86-87 point i den toneangivende Guia Peñin.

L'Oratori fik
9,22 point af 10 i
La Guia Catalunya 2019.

Oratori 2018 får i Guia 2020 9,19 point.

Miquel Hudin:
' The body is full in the mouth with strong tannins. The finish is quick and tight, making for a very enjoyable wine overall.'
Claret d'Albera 2021
DO Empordá, Catalunya

Selvfølgelig kan Martí Fabra også lave en god rosévin. Denne Claret er en nyhed.

70% Carignan 
(Carinena,Samsó), 15% Tempranillo (Ull de Lebre) og 15% Grenache (Garnacha, Garnatxa). 
Usædvanlig druesammensætning til en rosé. Carignan'en gør den til en struktureret vin, velegnet til mad mere end til bælle. Der er to grunde til, at Carignan er den dominerende drue: 1) 2020 var et fantastisk Carignan-år, 2) Marti Fabra er et Carignan-vinhus med en masse knowhow på netop det område (se bare Masia Carreras rød!).


Alle tre druer garanterer for fylde og aroma, og Tempranillos potentiale kender vi fra Rioja. Druerne gærer i tre dage og to nætter, hvorefter drueskallerne fjernes. Gæringen foregår på betontanke, hvorefter den færdigmodner i 9 måneder.

En lys, hindbærfarvet rosé med bouquet og aromaer af bær (primært jordbær) og mørke frugter. Den har en frisk frugtsyre og behagelig tannin. En elegant og lang finish.
VIDEO
Et spansk tv-besøg hos Joan Fabra.
 
Tag et kig på Marti Fabras nye hjemmeside, cellermartifabra.com.
Bag bjergene ligger Sant Climent.
Særlig hæder
Vinguiden LA GUIA DE VINS DE CATALUNYA hædrede i 2014 Martí og Joan Fabra - far og søn - fra Celler Martí Fabra for deres succesfulde arbejde.
Joan Fabra modtog prisen 'Premi Trajectòria' - Karriere-prisen.

Catalan News Agency

PÅ VEJ TIL ØKOLOGI
Celler Martí Fabra har været på vej til økologi i nogle år, men hvorfor tager det så lang tid?
- Fordi, forklarer Joan, der hersker nogle modstridende regler i distriktet Empordà.
Det kræves, at man sprøjter mod det ødelæggende insekt scaphoideus, der ødelægger vinstokkene med sygdommen flavescence dorée, som også lægger vinmarker øde i Frankrig, Schweiz og Italien. Joan undgår helst sprøjtemidler, men her har han ikke noget valg.
For der findes endnu ikke et økologisk insektmiddel. Men det hele skal nok lykkes på et tidspunkt, siger Joan.


Bæredygtigt
Producció Integrada - integreret produktion, der er bæredygtig og miljøvenlig.
Bonus info
Korkpropperne til Masia Carreras rød og hvid er selvfølgelig også lokale.
De kommer fra egetræerne lige på den anden side af bjergene.
VINYES VELLES
Hvad står der egentlig på bagsideetiketten af Vinyes Velles?

’Denne vin kommer hovedsageligt fra de gamle vinstokke med meget lav ydelse. Det er sorterne Garnatxa (Grenache) og Samsó (Cariñena/Carignan), der er plantet i fattig jord af skifer og granit på Albera-bjergenes skråninger i Pyrenæerne. Her er der middelhavsklima, stærkt påvirket af Tramontana-vinden.
Vinen er skabt på ejendommen Masia Carreras, der stammer fra det fjortende århundrede og hører til familien Carreras.

bwi.vin@pc.dk - tlf. 57 52 74 14
Lav din egen hjemmeside med mono.net